27.04.2023

Nobly oplever stor succes på det norske marked

Noblys norske afdeling kan markere sit 5-års jubilæum med et solidt fundament af store kunder, en velfungerende norsk organisation og et stort markedspotentiale for øget vækst.

Nobly 5 år i Norge

For fem år siden etablerede Nobly et selskab i Norge. Her var visionen at blive den førende leverandører af Content Management løsninger til finanssektoren på det norske marked. I løbet af de fem år er det gået over forventning. Den norske afdeling har udviklet sig fra at være en mindre startup virksomhed med en ansat til at være en væsentlig spiller på markedet, der i dag har otte nordmænd ansat.

”En af vores strategiske målsætninger har været at etablere en norsk organisation, som selvstændigt kan servicere vores norske kunder. Jeg er utroligt glad for det hold, vi har fået bygget op i Norge. Det er et virkelig velfungerende og kompetent team, som komplimenterer hinanden godt. Og så er de yderst vellidte hos vores norske kunder,” siger Jesper Frank, CEO for Nobly.

Han fremhæver desuden, at man med Noblys norske afdeling har fået skabt en stærk lokal kulturforankring, som bygger videre Noblys gruppens stærke værdisæt. Tilstedeværelsen i Norge giver de norske kunder nem adgang til både support, implementeringsassistance og strategisk rådgivning.

Nobly har endvidere en række større norske hospitaler i sin kundeportefølje. Nobly vil som følge af en ny strategi på sundhedsområdet foretage yderligere investeringer i dette segment, hvor Nobly ud over OnBase løsninger også vil tilbyde løsninger inden for Enterprise Imaging, som forventes at blive et stort vækstområde.

Øget compliance kalder på digitalisering

Finanssektorens krav stiger konstant og fører til øget kompleksitet i daglige arbejdsprocesser. Dette skaber behov for endnu større digitalisering og standardisering af processerne. Dette er ifølge Jesper Frank en af årsagerne til, at de norske kunder har valgt Nobly som deres rådgiver og leverandør. Gennem samarbejdet med Nobly kan de forblive compliant og stadig øge deres effektivitet, hvilket påvirker både konkurrenceevnen og bundlinjen positivt.

For mange finansielle virksomheder er evnen til at være konkurrencedygtige og tilbyde de bedste og mest brugervenlige løsninger et vigtigt fokusområde. Det er afgørende, at de kan levere de nødvendige oplysninger rettidigt. Alt sammen på den mest passende måde og på den foretrukne platform for forbrugerne uden at skulle bruge ekstra ressourcer. Dette er et ufravigeligt krav, som enhver leverandør skal leve op til. Det stiller de eksisterende aktører, der typisk har en del teknologisk gæld at slås med, i en meget vanskelig position.

”IT-sikkerhed er utroligt vigtigt for især finansielle virksomheder. Det norske marked er styret af lovgivning som både stiller krav til, at data gemmes i Norge, og at selve databehandling også skal finde sted i Norge. Derfor har Nobly investeret i at kunne levere sine cloud-løsninger fra infrastrukturer placeret i Norge, således data både behandles og gemmes lokalt i Norge.” siger Jesper Frank.

Stort potentiale i det norske marked

Ifølge Jesper Frank oplever Nobly et øget digitaliseringsbehov hos kunderne i Norge. Derfor er det hans klare forventning, at Nobly kommer til både at udvide samarbejdet med eksisterende kunder samt etablere samarbejde med nye kunder.

”Vi kommer til fortsat at investere i vores norske organisation. Jeg forventer, at vi kommer til at se samme vækst i antallet af norske medarbejdere, som vi har set gennem det seneste år. Der er ingen tvivl om, at vi har stor fokus på at levere førsteklasses service til vores eksisterende kunder. Dog skal der også findes tid til at etablere nye kunderelationer.” siger Jesper Frank.

Ønsker din virksomhed at forbedre effektiviteten og kundetilfredsheden samt accelerere lanceringen af nye tjenester på markedet ved at automatisere tunge arbejdsprocesser? Så tøv ikke med at kontakte os for inspiration og løsninger.

Læs artiklen om, da Nobly i 2018 indtog Norge

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag