03.07.2023

Finanstilsynet viser tegn på at stramme grebet om finansvirksomheders håndtering af hvidvaskloven

Finanstilsynet viser tegn på at give kortere snor, når det gælder håndhævelse af hvidvaskloven. Aktuelle sager tyder på, at tilsynet bevæger sig hurtigere fra påbud til administrative bøder og politianmeldelser. Det er derfor afgørende at få implementeret effektive værktøjer, så man er godt rustet til at overholde kravene i hvidvaskloven.

Hvidvask er en stor samfundsøkonomisk udfordring, og Hvidvasksekretariatet anslår, at der årligt hvidvaskes penge for 68 mia. kroner i Danmark. Det svarer til cirka 11% af det årlige offentlige forbrug i Danmark, som blandt andet finansierer vores sundhedsvæsen, uddannelsessystem, politi og forsvar.

Udfordringerne med hvidvask har skabt et øget fokus på bekæmpelse af hvidvask af penge. Derfor er det afgørende, at finansielle virksomheder har implementeret effektive værktøjer til at overholde gældende lovgivning.

”Vi oplever en ekstremt stor villighed hos vores kunder til at leve op til den gældende hvidvasklovgivning. Men det er komplekst, og det kan være svært at følge med både den teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, mens det også er vanskeligt at følge med de kriminelles metoder til hvidvask,” siger Christoffer Nielsen, markedschef for Bank & Finans hos konsulentvirksomheden Nobly.

Fra påbud til bøder

Aktuelt har et dansk leasingselskab modtaget en administrativ bøde i millionklassen fra Finanstilsynet, fordi de ikke har opfyldt kravene i hvidvaskloven. Der blev ikke afdækket hvidvask i selskabet, men selskabets kontrol og kundekendskab var ikke tilstrækkeligt og levede ikke op til hvidvaskloven. Bødeforlægget er et eksempel på behovet for at intensivere indsatsen for at sikre overholdelse af lovgivningen.

Derudover blev Jyske Bank i slutningen af sidste år politianmeldt af Finanstilsynet efter en hvidvaskinspektion, hvor tilsynet konstaterede væsentlige mangler. Mediet FinansWatch har tidligere beskrevet, at Finanstilsynet sjældent politianmelder en bank for ikke at leve op til hvidvaskloven. I mediets opgørelse er det siden 2015 kun sket otte gange. I disse tilfælde har det været krakkede banker, kviklånsudbydere og vekselselskaber.

Redegørelsen fra inspektionen i Jyske Bank har lighed med en lang række andre inspektioner i banker, hvor Finanstilsynet er nøjes med at give påbud. Det udtalte Jakob Dedenroth Bernhoft, jurist og partner i rådgivningsvirksomheden Fraud React til FinansWatch. Han mener derfor, at politianmeldelsen er et tegn på, at tålmodigheden er blevet mindre hos Finanstilsynet:

”Jeg kan forestille mig, at lunten bliver kortere og kortere, for tilsynet har længe arbejdet hårdt på at gøre bankerne opmærksomme på området,” udtalte Jakob Dedenroth Bernhoft til mediet FinansWatch i november sidste år.

Kræver handlekraft

Effektive løsninger til overholdelse af hvidvaskloven er afgørende for finansielle virksomheder. Ifølge Christoffer Nielsen handler det i bund og grund om at have “license to operate”. Hvis man ikke lever op til lovgivningen, kan det i sidste ende medføre fratagelse af ens banklicens.

”Selve lovgivningen om hvidvask er efterhånden flere år gammel, og det er derfor bemærkelsesværdigt, hvis man endnu ikke har styr på håndhævelsen af lovgivningen. Der kan derfor være et incitament i, at det nu i højere grad får Finanstilsynet til at bevæge sig fra påbud til administrative bøder og videre til politianmeldelser,” siger Christoffer Nielsen.

Christoffer Nielsen uddyber, at som årene er gået, og som implementeringer burde være sket i landets finansielle virksomheder, er det en naturlig udvikling, at Finanstilsynet skruer op for graden af, hvordan de sanktionerer virksomhederne.

Effektiv håndtering af hvidvaskloven

Nobly har specialiseret sig i at levere digitale løsninger til håndtering af hvidvasklovgivningen i finansielle virksomheder. Efterspørgslen efter Noblys løsninger til håndtering af hvidvaskloven er stigende. Det indikerer et øget behov for effektive og brugervenlige værktøjer til at sikre overholdelse af reglerne.

”Vi har effektiviseret processerne i en række finansielle virksomheder, hvor det er endt med at blive rigtig gode business cases. Vi har sparet vores kunder for mange arbejdstimer, og vi får udelukkende gode tilbagemeldinger,” siger Christoffer Nielsen.

Med Noblys hjælp kan finansielle virksomheder effektivisere deres processer, mindske risici og sikre, at de spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Nobly bidrager til at skabe et mere transparent og sikkert finansielt system, der gavner både virksomheder og samfundet som helhed. Kontakt os i dag for at høre, hvordan vi bedst kan hjælpe jer.