Transaktionsmonitorering

Kom godt i gang med effektiv transaktionsmonitorering på kun 10 dage

Behovet for effektiv transaktionsmonitorering stiger i takt med, at udfordringerne med økonomisk kriminalitet bliver større og mere grænseoverskridende. Noblys analyseværktøj genskaber kontrollen hos de finansielle virksomheder, og gør det muligt at agere mere proaktivt og effektivt i kampen mod blandt andet hvidvask og terrorfinansiering.

Bekæmp økonomisk kriminalitet

Økonomisk kriminalitet er en stigende udfordring, og de kriminelles metoder bliver kun mere sofistikerede, men den sorte økonomi efterlader altid et digital fingeraftryk. Derfor er transaktionsmonitorering (TM) i finanssektoren helt essentielt for at kunne identificere usædvanlige hændelser.

Ekstraordinære aktiviteter, tvivlsomme destinationer og mystiske tidspunkter for overførslerne kan pege på et mønster i pengeoverførsler, som giver mistanke om, at der foregår noget kriminelt. Transaktionsovervågningen fanger afvigelser og interessante observationer, og når de gule eller røde lamper lyser, kan de finansielle virksomheder viderebringe oplysningerne, på en både fyldestgørende og nem måde, til de relevante myndigheder.

Undlader de finansielle virksomheder denne indberetning, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser, men også selskabernes renommé kan lide en krank skæbne.

Hurtig implementering

Noblys løsning til transaktionsmonitorering giver ikke alene kontrollen tilbage. Den sikrer også at bankens politikker og erfaringer om økonomisk kriminalitet hurtigt kan indarbejdes i modellerne. Tiden er nemlig en helt afgørende faktor, både i forhold til at identificere kriminaliteten, tilbageholde penge og indberette personer/firmaer.

Nye kreative metoder og modeller kan implementeres hurtigt, og løsningen kan betjenes af de personer, for hvem der har ansvaret for at identificere og indberette en mistænksom hændelse. 

Den hurtige opsætning og vedligeholdelse, som kan betjenes af ikke IT-specialister, sikrer derved en hurtig time-to-market, hvor både risiko og omkostninger til implementeringen minimeres.

Løsningen er baseret på Machine Learning, hvor viden kombineres med data. Metoden bygger på en vurdering af sammenhænge imellem forskellige datapunkter kombineret med specifikke alarmer, som aktiveres ved en defineret handling.

6 fordele ved Noblys løsning

Hurtig opsætning og idriftsætning

Kræver ikke IT-specialist kompetencer

Kombinerer Machine Learning med erfaringer fra virksomhedens egne medarbejdere

Integration til sagsbehandlingssystem til sammensætning af rapportpakke til myndighederne

Angivelse af alarmer til risikovurdering

Mulighed for realtids-monitorering

Formidling af overvågning er komplet

Identifikation af mistænksom adfærd er en forudsætning for at kunne håndhæve gældende lovgivning, men den kan ikke stå alene. Informationen skal naturligvis tilgå myndighederne. Det betyder, at observationerne skal samles og distribueres på en måde, som er både sikker og komplet. Erfaringsmæssigt må myndighederne hyppigt udbede sig mere information fra den finansielle virksomhed, og derved forsinkes processen og mulighederne for at stoppe pengestrømmene.

Noblys transaktionsmonitorering dækker hele processen, fra observation og afgivelse af risikovurdering til selve sagsbehandlingen og indpakning af alle de nødvendige oplysninger for at kunne fremsende det komplette indberetningsgrundlag.

Fra traditionel Machine Learning til moderne løsning

  • Traditionelle Machine Learning-metoder kræver store mængder data af høj kvalitet. Vores tilgang til Machine Learning er bygget på ekspertviden og kræver derfor ikke samme datamængde. Du behøver derfor ikke vente.
  • Datadrevne Machine Learning-modeller kan være svære at drifte og vedligeholde for ikke-eksperter. Med vores system kan I implementere jeres politikker på kort tid ved at udnytte jeres eksperters viden, som får et effektivt arbejdsredskab til at løse problemstillinger med det samme. Kom i gang på kort tid.
  • Machine Learning-modeller kan typisk ikke udbygges trinvist. Det betyder, at man ofte skal starte forfra, når en ny model skal udvides eller justeres med ny viden eller data. Vores løsning benytter trinvis udvikling, så man kan komme hurtigt i gang og løbende udvikle modellerne.

Specialister i branchen

Nobly er eksperter på informationshåndtering og digitaliseringsløsninger. Vi kender de problemstillinger, som vores kunder ofte møder . Samtidig er vi gode til at udfordre vores kunder, så de kan løfte deres forretning endnu mere ved hjælp af vores løsninger.