Underwriting

Automatiseret underwriting øger indtjeningen

Indtegningsprocessen er kernen i ethvert skadeforsikringsselskab. Traditionelt er det også en manuel, gentagende og arbejdskrævende proces. Men ved at automatisere indtegningsprocessen med Noblys løsninger og det nye indtegnings- og underwritingsoftware skaber forsikringsselskaber muligheder for at indtegne bedre risici hurtigere.

Grundig og effektiv på samme tid

En underwriters vigtigste opgave er at indtegne profitabel forretning for selskabet. Hvis det er en udfordring for forsikringsgiver at indhente den nødvendige information og at sikre nøjagtige data, bliver underwriterens arbejde udfordret. Underwriting-gennemgangen skal være grundig, mens beslutningerne samtidig skal træffes hurtigt. Med Noblys automatiske underwritingsystem opnår man et 360-graders overblik af en kundes policer og skader. Da løsningen nemt kan integreres med forretningssystemer, får forsikringsgivere adgang til alle oplysningerne fra et enkelt interface.

Automatisering letter arbejdsgangen

Vi anvender Hylands content service platform OnBase til underwriting. Løsningen automatiserer registreringen af ​​begæringer ved modtagelsen, uanset filformat eller oprindelse, for at forbedre kvaliteten og timingen af nytegningsprocessen. OnBase automatiserer også indhentningen af manglende og påkrævet dokumentation, som fx BBR-meddelelser og kreditrapporter. Softwareløsningen reducerer dermed procestiden, og automatiseringen af forretningsprocesser giver mulighed for effektivisering og på den måde øge den daglige kapacitet.

Fordele ved automatiseret underwriting

Accelererer indhentelse af information og dokumentation.

Sikrer hurtigere udstedelser af nye policer.

Forbedrer Service Level Agreements.

Vedligeholder interne kontroller i komplekse miljøer

Deling af dokumenter og udveksling af information er en kritisk, ofte besværlig og tidskrævende del af indtegningsprocessen. Vores løsning reducerer byrden ved sikkert at dele dokumenter fra vigtige forretningspartnere, som derved hjælper forsikringsselskaber med at opretholde interne kontroller i komplekse miljøer med high-volume produktion. Løsningen adviserer automatisk mægler- og underwritingafdelingen om manglende information og deler tilbud og policedokumenter gennem hele processen. Automatiseringen øger med andre ord hastigheden gennem hele tilbudsprocessen.

Den rette samarbejdspartner for jer

Hos Nobly har vi stor erfaring med digitalisering og automatisering af manuelle arbejdsgange i forsikringsbranchen. Søger I en professionel samarbejdspartner, der kan effektivisere jeres processer, er Nobly derfor et oplagt valg.