20.08.2024

Nobly ansætter ny Chief Commercial Officer

Helle Kragelund er pr. 5/8 ansat i Nobly som CCO og indtræder i ledelsesteamet.

Vi er glade for at kunne annoncere, at Nobly har styrket sit ledelsesteam med ansættelsen af Helle Kragelund som Chief Commercial Officer (CCO) pr. 5. august. Helle Kragelund bringer 25 års erfaring inden for salg og marketing med sig og har gennem sin karriere bevist sin evne til at drive kommercielle initiativer og skabe bæredygtige forretningsresultater. Hun vil spille en central rolle i Noblys fremtidige vækststrategi.

Helle har desuden omfattende erfaring inden for IT-branchen og en dyb forståelse for markedet. Dette vil være afgørende for at styrke Noblys position som en førende aktør i branchen. I denne nye rolle vil Helle have ansvar for at lede vores kommercielle strategi, udvide vores markedsrækkevidde og styrke relationerne til vores værdsatte kunder og samarbejdspartnere.

Om forventningerne til at blive en del af Nobly udtaler Helle Kragelund: 

At blive en del af Nobly er en virkelig spændende mulighed, som jeg har set frem til. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dette dygtige team, bidrage til at løfte Noblys kommercielle succes til næste niveau og skabe varig værdi for vores kunder.

CEO i Nobly, Morten Have, ser store muligheder i at få Helle ombord: “Hos Nobly er vi dedikerede til at levere førsteklasses løsninger til vores kunder. Vi er overbeviste om, at Helle vil tilføre værdifuld ekspertise og drive vores kommercielle strategier fremad. Hendes erfaring og kompetencer er en styrkelse både internt og eksternt, og hun vil være afgørende i vores fortsatte vækstrejse.”

Nobly er glade for at byde Helle Kragelund velkommen og er sikre på, at hendes indsigt og kompetencer vil bidrage væsentligt til vores fortsatte succes. Vi glæder os til samarbejdet!

Om Nobly

Siden grundlæggelsen i 2011 har Nobly opnået international anerkendelse for at levere forretningskritiske digitaliseringsløsninger både i skyen og on-premise. Nobly har, med sin tilstedeværelse i Aarhus, København, Oslo, Stockholm og den nytilkomne placering i Helsinki befæstet sin position i hele Norden.

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag