08.06.2023

Fremtidens arbejdsplads: Sådan forener du hjemmearbejde med øget compliance i finanssektoren

Pandemien har været katalysator for øget digitalisering og fleksible arbejdsrammer i forsikringssektoren. Overgangen har skabt et behov for at styrke sikkerheden omkring personfølsomme kundeinformationer, og her oplever Nobly en stigende efterspørgsel for digitale løsninger.

Under pandemien skulle forsikringsselskaber fra den ene dag til den anden tilpasse sig med ny teknologi og øget fleksibilitet. Kunderne skulle serviceres digitalt, og medarbejderne skulle løse opgaverne på distancen. Det nødvendige og intensive fokus på digitalisering har samtidig skabt et behov for at styrke sikkerheden omkring kundernes personfølsomme oplysninger.

”Pandemien har været med til at fremskynde digitaliseringen i forsikringssektoren. Tidligere manuelle opgaver nu er blevet digitaliseret og er fuldt med forsikringsmedarbejderne ind på hjemmekontoret. Sikkerhed er et vigtigt fokus i et ethvert forsikringsselskab, som kræver intelligente løsninger. Med digitalisering og flydende arbejderammer følger derfor et behov for at øge sikkerheden omkring håndtering af personfølsomme kundeinformationer,” siger Claus Heuck, markedschef for Forsikring & Pension i IT- og konsulentvirksomheden Nobly.

Skiftet fra sikkerhedskontrol på arbejdspladsen til hjemmet har sat gang i en digital transformation i forsikringssektoren. Her kan Nobly hjælpe forsikringsselskaber med professionel rådgivning og implementering af Noblys Digitale Skadeløsninger.

Digitalisering er fremtiden

Ifølge den aktuelle rapport ’What is the future of work’ fra analyse- og konsulentfirmaet McKinsey har pandemien accelereret nogle brede tendenser.

Disse vil fortsætte med at transformere vores måde at arbejde på. Det handler om fjernarbejde og virtuelle møder, øget e-handel og andre former for virtuelle transaktioner, og hurtigere vedtagelse af digital teknologi.

Digitalisering af arbejdsprocesser og en stigende medarbejderefterspørgsel for større fleksibilitet er på kort tid blevet den nye normal. Derfor skal forsikringsselskaber ifølge Claus Heuck styrke deres indsats endnu mere fremadrettet:

Automatisering af manuelle opgaver er afgørende, fordi medarbejderne kan flytte deres fokus fra at udføre opgaver med lav værditilvækst over i værdiskabende opgaver, hvor der er behov for faglig ekspertise. For at kunne rekruttere nye talenter i forsikringsbranchen er det samtidig afgørende, at forsikringsselskaberne kan tilbyde fleksible arbejdsrammer, fordi fremtidens medarbejdere forventer det af deres arbejdsplads.

En anden væsentlig og ofte overset fordel ved digitalisering og fleksibilitet i arbejdsrammer er, at forsikringsselskaberne generelt mindsker transport til og fra arbejdspladsen, som dermed styrker selskabernes CSR-strategi og miljøpolitik.

Har I behov for professionel rådgivning til digitalisering og sikkerhedsoptimering af arbejdsprocesserne i jeres forsikringsselskab, kan vi med vores digitale ekspertise hjælpe jer på rette vej ved at implementere Noblys Digitale Skadeløsninger, som letter jeres arbejdsprocesser, øger sikkerheden og styrker fastholdelsen og tiltrækningen af medarbejdere.

KONTAKTINFO

Claus Heuck
Market Manager, Forsikring & Pension
ch@nobly.dk
+45 28 78 69 58