01.03.2023

Nobly ansætter erfaren og kompetent driftsdirektør

Kenneth Fossum er pr. 1. marts ansat i Nobly som driftsdirektør og vil nu indgå i et ambitiøst og engageret ledelsesteam.

Kenneth Fossum er ansat som ny driftsdirektør pr. 1. marts 2023

Nobly byder stolt velkommen til Kenneth som vores nye driftsdirektør

Kenneth har siden 2016 arbejdet som Head of IT Operations for Centrica Energy Trading A/S, hvor han var ansvarlig for områder som IT infrastruktur, Cloud, IT servicedesk, IT compliance og IT sikkerhed. Kenneths karriere startede i øvrigt inden for Content Management, hvilket er et område, han mestrer godt.

Efter at have været IT ansvarlig for en større international virksomhed igennem 7 år, ønskede Kenneth at være en del af en mindre virksomhed med spændende produkter og en stor vækstambition. Kenneth havde en del kaffedates med flere virksomheder, inden valget endelig faldt på Nobly.

“Jeg blev charmeret og fristet af den energi og ånd, der mødte mig, da jeg talte med nogle af Noblys medarbejdere, før jeg traf beslutningen. Jeg ser frem til at bidrage med min kompetence og erfaring, som forhåbentlig vil hjælpe Nobly på den videre vækstrejse.”

Kenneths opgaver hos Nobly bliver først og fremmest at bringe sin store erfaring i spil til at videreudvikle Noblys projektleverancer, kundesupport og driftsservices til det næste niveau. Dette skal sikre, at Nobly kan levere endnu højere kvalitet på alle parametre. Kenneth vil også bidrage med sin viden om bedre udnyttelse af IT understøttede værktøjer til metoder og processer, rettet mod forretningen. Samtidig skal han sikre, at Noblys driftsorganisation videreudvikles i takt med virksomhedens øgede aktivitetsniveau.

Fokus på stigende krav fra kunderne

Kenneths enorme viden og kapacitet skal sikre, at Nobly rykker op i den næste liga. Der skal være fokus på ”best in class” leverance, kundesupport og cloud services til at imødekomme de stigende krav fra kunder og markeder. Hans baggrund som nordmand, der har boet i Danmark i mere end 20 år, passer godt med Noblys forretning. Nobly har nemlig en solid fod placeret på det norske og danske marked.

Med Kenneth som central person med ansvar for vores kundeforpligtelser, er Nobly endnu bedre rustet til at understøtte vores kunders digitale ambitioner og til at tage næste skridt i vores professionalisering af hele den kundevendte forretning. Hans erfaring med at opbygge en skalerbar og bæredygtig IT organisation, som understøtter de stadig stigende krav fra forretningen, vil helt sikkert være en stor gevinst for Nobly. 

Vi er derfor meget begejstrede for at byde Kenneth velkommen ombord og ser frem til at se hans bidrag til vores fortsatte succes.

Interesseret i at arbejde hos Nobly? Se vores ledige stillinger eller søg uopfordret her:

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag