Søg uopfordret

Det går stærkt hos Nobly og vi søger hele tiden nye kollegaer

Når du søger ind i Nobly, bliver du en del af en arbejdsplads, hvor trivsel har en betydelig plads på dagsordenen, og hvor ordentlighed overfor kunderne er en ufravigelig præmis. Vi er aktivt bevidste om at skabe værdi hos vores kunder og går den ekstra mil for at sikre den bedste kundeoplevelse.

Når vi tilvælger en kandidat til Nobly, kigger vi selvfølgelig på, om vores kommende kollega har de grundlæggende faglige forudsætninger for at kunne bestride jobbet. Men det vigtigste er, at passionen, engagementet og et drive til at ville arbejde indenfor det faglige område, du søger en stilling i, er i top.

Skal du være vores nye kollega?

Nogle af Noblys stillinger er så unikke fagligt, at det uanset erfaring kræver oplæring. Derfor kan du med fordel også søge uopfordret, selvom dine specifikke kompetencer eller kvalifikationer ikke nødvendigvis er dem, vi søger. Du skal i den sammenhæng vide, at vi særligt kigger på, hvordan din faglige passion kommer til udtryk, såvel som hvorfor du har valgt at søge hos lige præcis os. Uagtet din erfaring sigter vi altid efter at arbejde meningsfuldt overfor både kunder og internt. Vi overholder vores aftaler og leverer kvalitet i alt, vi gør.

Gå glad på arbejde

Vi lægger i lige så høj grad vægt på, om du som menneske matcher Noblys sociale liv og sunde dynamikker. Vi værner om en kultur, hvor vi hjælper og giver os tid til hinanden. Det er afgørende for os, at man går glad på arbejde. Arbejdsglæden skaber vi i fællesskab. Det betyder, at lige såvel som det at være en god, tillidsfuld og troværdig arbejdsplads står højest på Noblys agenda, har vi også en forventning om, at man som medarbejder forstår sit eget-ansvar og selv henvender sig, hvis man har behov. Dette ansvar kommer til udtryk med vores værdier, hvor vi udover ansvar også rummer en kultur af ærlighed og god stemning.

Et hus med brede kompetencer

I Nobly har vi flere forskellige funktioner og afdelinger, der altid er åbne overfor nye kompetencer og kvalifikationer. Størstedelen af vores arbejdskraft består af systemkonsulenter, der dagligt leverer kvalitet og nærvær overfor kunden i form af at forstå og styrke deres forretning og konkurrenceevne gennem digitalisering af kritiske workflows. Til det bruger Nobly informationsplatformen OnBase fra Hyland som kraftcenter. Vores kunder kan dog have specifikke krav til deres individuelle løsning, og derfor har vi en afdeling af udviklere, der i samarbejde med systemkonsulenterne arbejder i et selvstændigt team. Supportafdelingen samarbejder også med både systemkonsulenter og udviklere. Udover den producerende del af Nobly har vi også en salgsafdeling, projektlederteam, økonomiafdeling og HR.

Du er velkommen til at søge til samtlige af vores lokationer: Aarhus (hovedkontor), København, Oslo og Stockholm.

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag