Søg job som Technical Lead for Development team

Det går stærkt hos Nobly og vi søger hele tiden nye kollegaer

Vi er på en spændende vækstrejse og har brug for en stærk profil til at videreudvikle vores udviklingsteam i rollen som Tech Lead, der motiveres af at arbejde med forskelligartede kundeløsninger. Vi ser gerne, at du samtidig har lyst, interesse og måske endda erfaring indenfor ledelse.

Jobbet som Dev. Tech Lead er udfordrende og spændende for dig, der motiveres af at videreudvikle et team og trives med at arbejde agilt. Daglige SCRUMs, specifikation og planlægning af udviklingsopgaver samt valg af den til opgaven rette teknologi er en del af din hverdag. Du motiveres endvidere af at samarbejde og være bindeled mellem vores implementeringsteams og udviklingsteamet, og er ikke bange for aktivt at deltage i kundemøder, når dette er nødvendigt.

Dine primære opgaver er:
  • Daglig håndtering af impediments og teknisk sparring med udviklerne
  • Kvalitetssikring af udviklingsarbejde og metodikker, herunder backlog refinement
  • Code Review og Pull Requests
  • Indgå i dialog med kunder samt interne projektledere og implementeringskonsulenter for afklaring af opgaver og omfang
  • Planlægning, specifikation og prioritering af opgaver samt ressource allokering
  • Sikre en god udvikling i dit Teams Velocity
  • Håndtering af Code Repositories i GitHub samt artifacts i DevOps
  • Ansvar for teamets udvikling og sammensætning i samspil med ledelsen og HR
  • Afholde kvartalsvise medarbejder check-ins med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og målsætninger
  • Sikre en god medarbejdertrivsel /-udvikling og motivation
  • Formidle Noblys løsninger og ideer, strategiske informationer, holdninger og krav mv til teamet

Efter en grundig onboardingperiode opnår du indsigt og viden om Noblys løsninger samt en god forståelse for vores kundeprojekter. Din succes afhænger af din evne og motivation til at sikre en effektiv opgaveløsning i udviklingsteamet samt medvirke til den fortsatte organisatoriske udvikling i takt med virksomhedens vækst. Derudover trives du i et fagligt udfordrende miljø, hvor du finder stor værdi i at gå i detaljen med fokus på høj kvalitet og faglighed.

Stærk interesse og nysgerrighed på at arbejde tværfagligt

Som bindeled mellem dit eget team og Noblys øvrige afdelinger, skal du have interessen, nysgerrigheden og de kommunikative evner til at arbejde tværfagligt. Du har givetvis kandidat eller master indenfor en relevant it-udvikler så som: Dataingeniør, Datamatiker, Datalog, Cand.IT, Softwareteknologi diplom. Med dig har du omkring 3-5 års udviklererfaring og gerne erfaring som Tech Lead og med ledelse. Det er afgørende, at du har kendskab til datastruktur, metadata og workflows samt integration til 3rd parts systemer udover et kendskab til eksempelvis C#, .NET Standard, Angular, MongoDB, MSSQL eller Typescript.

Hvad vi lægger vægt på

Værdiskabelsen hos kunden og i Nobly er noget vi lægger vægt på. Vi leder efter dig, der er frisk, tålmodig og har mod på at finde din egen vej i en kompleks og spændende rolle, hvor du selvstændigt og drevet af holdånd sætter dit præg på afdelingen og organisationen. Du finder stor værdi i at have overblik, og det vigtigste er, at du motiveres af at have hånden på kogepladen, hvor du går problemløsende til værks.

Det får du i et arbejde hos Nobly

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i et godt socialt og fleksibelt arbejdsmiljø. Vi har fokus på at levere høj kvalitet i alt, hvad vi foretager os, da vi ønsker at levere den gode kundeoplevelse. Samtidig er det vigtigt for os, at vi har det sjovt sammen og passer godt på hinanden. Nobly er derfor en arbejdsplads med højt til loftet og plads til den enkelte. Vi lægger derfor stor vægt på sociale aktiviteter. Vi tilbyder et socialt arbejdsmiljø med stor fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder både personlige og faglige. Vores værdier bærer præg af integritet, ordentlighed og empati.

Du får i høj grad muligheden for at kunne præge din egen arbejdsdag indenfor de aftalte rammer, hvor kultur, professionalisme og seriøsitet er vigtige parametre. Nobly er en arbejdsplads med højt til loftet og stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder konkurrencedygtige ansættelsesvilkår bl.a. indeholdende fast løn, pension, sundhedsforsikring samt madordning inklusiv frugt og kaffe/the/sodavand – og så er vi meget glade for kage.

Nobly

Nobly er Europas førende konsulenthus inden for Content Service løsninger, hvor vi er certificeret partner på OnBase plaformen fra Hyland, der flere gange i træk er kåret som én af verdens bedste Content service platforme.

Nobly har afdelinger i Danmark, Norge og Sverige, og vi har siden 2011 implementeret og driftet forretningskritiske IT-løsninger for en lang portefølje af virksomheder inden for bl.a. bank- og forsikringssektoren, produktionsindustrien og de danske regioner.

Sådan søger du stillingen eller får svar på spørgsmål

Kontakt HR-partner i Nobly – Nellie Ginnerup på mail: job@nobly.dk eller tlf. +45 30 14 10 65. 

Ansøgningsfrist: Åben. Vi kalder løbende ansøgere til samtale.

Tiltrædelse: Snarest mulig efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag