Søg job som projektleder

Det går stærkt hos Nobly! Derfor søger vi flere projektledere

Vil du arbejde med branchens dygtigste it-konsulenter og udviklere og samtidig være med til at gøre en forskel hos vores kunder indenfor Bank, Finans, Pension og Forsikring samt offentlig sundhed i Norden. Vores pipeline af nye projekter vokser, og vi søger derfor projektledere, som har lyst og evne til at styre kundeprojekter samt et dedikeret implementeringsteam.

Vi er eksperter i informationshåndtering.

Det kræver stærke digitale værktøjer at ligge i førerfeltet. Hos Nobly er vi eksperter i informationshåndtering og knytter informationer og arbejdsprocesser sammen i værdiskabende løsninger for vores kunder.

Vi er certificeret partner på en af verdens stærkeste Content Service platforme, som af Gartner vurderes som markedsledende. Med kontorer i Danmark, Norge og Sverige er Nobly Europas førende Content Service konsulenthus, og vi har nogle af de dygtigste Content Service specialister på holdet.

Hvad kommer du til arbejde med?

Som projektleder er du ansvarlig for at kundeprojekter leveres i overensstemmelse med Noblys standard implementeringsmodel samt at de gennemføres succesfuldt i samarbejde med kunden. Som projektleder starter dit arbejde med en overdragelse af projektet fra salgsafdelingen og strækker sig frem til en succesfuld go-live, hvorefter kunden overdrages til vores support og driftsafdeling. Det er dit ansvar, at projekterne gennemføres planmæssigt både med hensyn til tid, kvalitet og økonomi.

Som projektleder hos Nobly vil du have både et eksternt såvel som et internt fokus.

Eksternt vil dit fokus være:

  • Gennemførelse af Discovery og planning seancer med kunder i tæt samarbejde med dit team af dygtige konsulenter
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektplaner
  • Overholdelse af milepæle
  • Afholdelse af statusmøder
  • Udarbejde månedlige projektrapporter
  • Deltage på styregruppemøder med kunder

Internt vil dit fokus være:

  • Planlægge og prioritere opgaver til dit team
  • Sikre at teamets velocity og faktureringsgrad ligger på det forventede niveau
  • Rapportere projektstatus til ledelsen samt generelt samarbejde med øvrige afdelinger

Vi har i dag tre implementeringsteams, som arbejder på tværs af landegrænser og efter Scrum principper, hvor vi kører med 2 ugers sprint. 

Du vil få det funktionsmæssige ansvar for et af disse teams. 
Et Nobly implementeringsteam består typisk af en projektleder, et teknisk lead og fire-seks implementeringskonsulenter.

Hverdagen hos Nobly er alsidig, og det er sjældent, at to dage er ens. At være projektleder hos os skal både være sjovt, motiverende og udviklende – også selvom du er erfaren!

Hvem er du?

Du har som minimum 3-5 års erfaring med projektledelse og/eller med at implementere procesunderstøttelse. Du har en stærk forretningsforståelse og befinder dig godt i teknisk komplekse miljøer, og du har gode kommunikative evner både verbalt og på skrift.

Du vil modtage løbende træning efter behov, men vi forventer at dine færdigheder er i top. Du har erfaring med leverance af komplekse software løsninger, og du er:

  • Klar til at gå forrest og påtage dig ansvar samt udvise lederskab overfor dit team
  • Ambitiøs og målrettet
  • Struktureret
  • Udadvendt
  • Analytisk stærk og har gode sociale egenskaber
  • God til at formidle og kommunikere
  • Flydende i både dansk og engelsk såvel på skrift som i tale.

Det er en fordel hvis du har erfaring med ledelse, muligvis er certificeret indenfor projektledelse og har erfaringer med Jira og Scrum processer.

Personligt trives du i et miljø, hvor der er frie rammer og et stort ansvar. Du er holdspiller og derfor betyder faglig sparring og et godt socialt miljø meget for dig. Du befinder dig godt i en organisation, hvor det forventes at du kan arbejde selvstændigt og struktureret iht. vores leverance model. Du har gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden af god og tydelig kundekommunikation, også i de svære situationer.

Du kompenseres efter dine kvalifikationer. Pakken består af en fast løn, pension, sundhedsordning, frokostordning m.m.

Hvem er vi?

I Nobly A/S er vi et stærkt hold på mere end 40 medarbejdere bestående af projektledere, konsulenter, udviklere og sælgere fordelt på kontorer i Århus, København, Oslo og Stockholm.

Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der både er plads til sjov og til hårdt arbejde. Vi har en pragmatisk tilgang til tingene, samtidig med, at vi er ambitiøse, strukturerede og vi er gode til at få ting fra hånden og skabe værdi hos vores kunder.

Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Aarhus eller fra vores kontor i Oslo.

Sådan søger du stillingen eller får svar på spørgsmål

Kontakt HR-partner i Nobly – Nellie Ginnerup på mail: job@nobly.dk eller tlf. +45 30 14 10 65. 

Ansøgningsfrist: Åben. Vi kalder løbende ansøgere til samtale.

Opstartsdato: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag