
Fremtind, som i dag er et af Norges største forsikringsselskaber, valgte allerede i 2016 OnBase som arkivplatform – dengang under navnet Sparebank1 Forsikring. Med fusionen mellem Sparebank1 og DNB i 2018 opstod Fremtind, og i samme periode etablerede Nobly sig i Norge. Siden 2019 har Fremtind og Nobly haft et tæt samarbejde om at sikre stabil drift, effektiv dokumenthåndtering og lokal support.
Dokumenthåndtering i stor skala – OnBase som forretningskritisk system
“Hvis OnBase stopper, så stopper store deler av butikken,” siger Hege Line, Leder Leveranse Fellestjenester i Fremtind – og dermed understreger hun systemets kritiske betydning for Fremtind. Med over 200 millioner dokumenter og en kompleks selskabsstruktur har Fremtind brug for et solidt og skalerbart arkivsystem, der kan understøtte både fusioner og fremtidig vækst. OnBase er valgt som platform for at levere stabilitet, fleksibilitet og høj ydeevne på tværs af hele organisationen.
OnBase er langt mere end et arkiv. Det er en platform, der driver automatiserede arbejdsprocesser, sikrer korrekt adgangsstyring og integreres gnidningsfrit med Outlook og andre digitale platforme, som bruges aktivt i Fremtinds daglige sagsbehandling.
Stærk lokal partner
Fremtind har valgt en on-premise løsning, hvor deres interne team selv står for den daglige drift og konfiguration af OnBase. Det giver virksomheden en stor grad af fleksibilitet og kontrol: ”Det gir oss en effektiv arbeidshverdag og sørger for at vi har basis kompetanse på løsningen, noe som er viktig for oss,” forklarer Hege Line, Leder Leveranse Fellestjenester i Fremtind.
Når der opstår mere komplekse behov – f.eks. ved større opgraderinger og fejlretning– træder Nobly til med både support og konsulentbistand. En vigtig faktor i dette samarbejde er den lokale tilstedeværelse i Norge. ”At vi kan stille lokale konsulenter til rådighet har stor verdi – det skaper nærhet, forståelse og raskere problemløsning,“ siger Kenneth fra Nobly.
Samarbejdet bygger på tillid og respekt for Fremtinds tekniske selvstændighed – men med Nobly i baghånden, når det virkelig gælder.
Fokus på compliance
Compliance er et centralt fokusområde for Fremtind – både i forhold til datasikkerhed, adgangskontrol og dokumentation. Her spiller både OnBase og Nobly vigtige roller: OnBase som en robust og compliance-venlig platform, og Nobly som en fremsynet og engageret partner.
“Jeg opplever Nobly som en seriøs aktør som jobber aktivt og systematisk med compliance – og det er jo helt klart viktig for oss” siger Hege fra Fremtind.
Nobly har blandt andet fungeret som pilotleverandør i arbejdet med at imødekomme de nye DORA-krav, og har leveret både rådgivning og løsninger, der styrker sporbarhed og kontrol.
Fremtind og Nobly har gennem flere år opbygget et partnerskab, hvor stabil dokumenthåndtering, lokal tilstedeværelse og fælles forståelse for forretning og compliance har været afgørende. OnBase fungerer som en solid rygrad i Fremtinds dokumenthåndtering – og Nobly som den partner, der sikrer, at platformen understøtter både daglig drift og strategiske mål. Det samarbejde glæder vi os til at fortsætte!