17.12.2025

Året der gik i Nobly 2025

2025 har været det vildeste år i Noblys 14-årige levetid. Vi har leveret på projekter, onboardet nye kolleger og kunder, og samtidig gennemført markante organisatoriske forandringer: nye systemer, nye strukturer og nye måder at arbejde sammen på.

Sidste efterår satte vi tre overordnede målsætninger i søen, som har været styrende for vores arbejde i 2025 – medarbejdertilfredshed, kunde-engagement og at positionere Nobly bedst muligt for yderligere vækst.  

De tre mål har givet os en tydelig retning og et fælles sprog på tværs af afdelinger. 
De har hjulpet os til at prioritere, tage modige beslutninger – og samtidig holde fast i det, der gør Nobly til Nobly: menneskerne og kulturen. 

2025 har også været året, hvor vi har taget store skridt for at ruste Nobly til fremtiden: 

  1. Vi har implementeret et nyt, samlet ERP-system, som løfter vores projektstyring og økonomi.
  2. Vi har professionaliseret vores teams og styrket vores interne processer. 
  3. Vi har videreudviklet Nobly Client til i dag at være den primære klient til vores content services-løsninger – med en voksende egen softwarestack i ryggen. Løsningen samler AI-funktionalitet som dyb indsigt i viden, automatisk AI-redaktion, dokument­opsummeringer og et gennemtænkt UI/UX, der hjælper brugerne til at arbejde markant mere effektivt. 
Årets højdepunkter

Udover vores målsætninger, har 2025 har været et år med mange milepæle og højdepunkter:  

Direktørens refleksioner – første år i førersædet 

”2025 har været mit første hele år som direktør, og det har uden tvivl været det mest begivenhedsrige år i Noblys historie. Jeg er stolt af, hvordan vi som organisation har håndteret store forandringer – og samtidig leveret resultater på højt niveau. Vi holder fast i vores kultur og er nysgerrige på fremtiden. Som ledelse har vi lært meget – og som organisation har vi vokset os stærkere end nogensinde. Det har krævet meget – og det er lykkedes, fordi Nobly er fyldt med dygtige, modige mennesker, der står stærkt sammen.” – Morten Have, CEO i Nobly

Vores forventninger til 2026 

I 2026 tager vi næste skridt. Vi håber på at se, at de initiativer, vi har investeret i, giver os helt nye værktøjer at styre efter. 

Vi vil positionere os endnu tydeligere som Skandinaviens førende inden for intelligent informationshåndtering ved at kombinere vores egen softwarestack med stærke workflow-løsninger. Her understøtter AI og viden fra kundernes egne dokumenter og data de kritiske beslutninger – fra sagsbehandling til analyse – i stedet for at være et separat lag ovenpå.

Vi vil fortsat være en entreprenant, nysgerrig og værdiskabende samarbejdspartner, som kunderne vælger, ikke fordi vi er de største, men fordi vi er de bedste at arbejde med. 

Tak til alle jer, der hver dag gør Nobly til noget særligt – både i Nobly-familien og alle vores kunder og partnere.  

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.