
Fra manuelt samtykke til digital tryghed
Tidligere blev kundesamtykker givet mundtligt over telefonen og håndteret gennem interne processer, hvor registrering skete manuelt i systemet.
I dag er samtykke en integreret del af salgsprocessen hos Alka Forsikring. Kunden møder en tydelig digital procedure, og godkendelsen er en forudsætning for, at et salg kan gennemføres.
I samspil med effektivitet er det vigtigste korrekt og gennemskuelig behandling af kundernes samtykke.
”Det handler om at gøre det rigtigt”
Samtykke er blevet en central disciplin i forsikringsbranchen – af hensyn til både kunder og myndigheder.
Med Nobly Consent har Alka nu ét samlet system til både skabelonstyring og samtykkearkiv.
“Nu kan vi præcist dokumentere, hvad kunden har sagt ja til – og hvornår. Det giver både os og kunden ro i maven,” fortæller Pernille Bauer, Product Owner i Alka Forsikring.
Det betyder, at Alkas medarbejdere hurtigt og effektivt kan finde frem til den præcise version af et samtykke – og at compliance-teamet kan dokumentere forløbet på et øjeblik.
Kunden forstår nu præcist, hvad der gives samtykke til. MitID sikrer, at det er den rette person, der godkender, og kvaliteten af data er markant forbedret.
Når samarbejde føles som hverdag
For Pernille Bauer har samarbejdet med Nobly været præget af tæt dialog og hurtige afklaringer.
“Vi kunne række direkte ud til udviklerne, og det gjorde samarbejdet både nemt og hverdagsagtigt,” siger hun.
Undervejs har Alka og Nobly justeret løsningen efter behov – blandt andet ved at tilføje muligheden for at samle flere samtykker og skabe en plan B, i tilfælde af, at systemet er nede.
“Behovene ændrede sig løbende, og Nobly har været hurtige til at tilpasse. Det har gjort en stor forskel,” fortæller hun.
Resultatet er en løsning, der følger med forretningens behov – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Hos Nobly handler partnerskaber som dette om at oversætte forretningsbehov til bæredygtige løsninger, der kan justeres over tid.
Samtykke er kommet for at blive
Fremover vil Alka fortsat udvikle på løsningen sammen med Nobly – for når lovgivningen ændrer sig, skal værktøjerne følge med.
“Samtykker er kommet for at blive – og vi står stærkt rustet med Nobly Consent,” siger Pernille Bauer.
Efter et halvt år i drift er Nobly Consent blevet en naturlig del af Alkas måde at arbejde på – og fundamentet for fremtidens kunderejser.
Hos Nobly glæder vi os over, at samarbejdet med Alka fortsætter – og til at udvikle løsningen i takt med, at samtykkekrav og kunderejser udvikler sig i hele forsikringsbranchen.










