
Dialogen mellem Oslo Pensjonsforsikring og Nobly startede tilbage i marts 2021, og det har været en god og værdifuld proces, hvor OPF har vurderet forskellige løsninger. Denne indsats er nu kulmineret i en aftale, hvor Nobly i første fase skal migrere fra deres nuværende system, ESOP (SharePoint), til OnBase. Herfra er det Noblys klare ambition, at samarbejdet udvides til at inkludere hele OPFs behov for sagsbehandling.
Direktør i pension og utlån i OPF, Fredrik Anspach, fortæller, hvorfor valget faldt på Nobly som leverandør: “OPF valgte Nobly som leverandør av nytt system for arkiv og sakskø fordi vi opplevde at Nobly var den tilbyderen som best kunne svare ut de behov vi har for en mer robust teknologisk løsning, som gjør oss i stand til å ta saksbehandlingsprosessene våre inn i fremtiden, samtidig som vi gjennom OnBase forbedrer vår evne til å møte stadig økende krav til etterlevelse knyttet til våre rammebetingelser.”
OPF er en af Norges største og mest solide livsforsikringsselskaber og består af Oslo Pensjonsforsikring AS og Oslo Forsikring AS. Med denne aftale tager OPF et stort skridt i retning af at effektivisere deres sagsbehandling og arkivhåndtering.
Vi er utrolig stolte over, at Nobly er blevet valgt som leverandør på et så vigtigt område, og vi glæder os til projektets opstart og det fortsatte samarbejde med OPF.
Også hos OPF er de glade for samarbejdet og positive omkring fremtiden. Det uddyber Fredrik Anspach: “Nobly har fremstått på en god og konstruktiv måte i den relativt langvarige dialogen vi har hatt i forkant av at vi gikk inn i forhandlinger rundt dette samarbeidet, samt i selve forhandlingene som ledet frem til avtalen vi nå har inngått. “
“Vi håper og tror på et godt samarbeid videre, både i prosjekt- og driftsfasen.” siger Fredrik Anspach.
En stor tak skal lyde til alle i Nobly, som har bidraget til processen, og til vores nye samarbejdspartnere i OPF for deres faglige og kyndige krav samt indkøbsproces.
Hvorfor Nobly?
Nobly er nordens førende leverandør af sikker dokumenthåndtering til regulerede brancher. Det er vi på grund af egenudviklede løsninger samt platformen OnBase by Hyland. Vi leverer moderne og brugervenlige løsninger til digitalisering og automatisering af arkiv- og sagsbehandlingsprocesser.
Nobly er gennem de seneste 3 år blevet anerkendt af Devoteam som markedsledende leverandør indenfor dokumenthåndtering. Følg med på vores nyhedssektion for mere nyt fra Nobly og opdateringer om samarbejdet med OPF.