18.12.2024

Året der gik i Nobly: 2024 i glimt

2024 har været et begivenhedsrigt og succesfuldt år for Nobly. Et år med vækst, organisatoriske forandringer, nye samarbejder og produktudvikling. Vi har i 2024 styrket vores fundament og skabt grobund for en spændende fremtid.

Strategisk fokus og stærk vækst

En milepæl i 2024 var, da Morten Have indtrådte som CEO den 12. marts. “Det har været udfordrende, men også overvejende positivt at træde ind som direktør,” siger Morten Have og fortsætter: “Jeg har mødt utrolig stor opbakning fra både organisationen og samarbejdspartnere.”

Året har budt på målrettet arbejde for at finde os selv som en organisation i forandring, at komme tættere på kunderne og styrke vores interne teams. Denne indsats har givet ro og skabt et stærkt fundament for fremtidens vækst.

Nobly har igen i 2024 oplevet en flot vækst på abonnementforretningen (SaaS), og Professionel Service har leveret flot på store leverancer til eksisterende og nye strategiske kunder. På trods af årets forandringer opnåede Nobly vækst på 16% i 2024. “Vores økonomi er sund, og vi står klar til at tage de næste skridt i 2025,” siger Morten Have. 

Årets højdepunkter 

5. Kickoff-arrangement
Noblys interne Kickoff i sensommeren var en mindeværdig dag, hvor inspirerende oplæg styrkede team-ånden og mindede os om vigtigheden af samarbejde og fælles fokus. Særligt oplægget fra Anders Nørregaard om at krydse Atlanten i robåd var en stor oplevelse og gav stof til eftertanke. 

Store forventninger til 2025

Med et stærkt 2024 bag os ser vi frem til et endnu mere ambitiøst 2025. Vi glæder os til at udvide vores kundeportefølje og styrke eksisterende partnerskaber, både med kunder og nøgleleverandører som Hyland og Microsoft. Samtidig vil vi fokusere på at styrke vores healthcare-afdeling og stadfæste vores position som sundhedspartner i Norden.

Internt vil vi fortsætte med at forbedre vores processer og systemer, så vi sikrer en mindre personafhængig organisation og samtidig styrker vores strategiske ledelsesfokus.

“Vi har skabt et solidt fundament, og jeg forventer et fantastisk 2025. Med vores stærke medarbejdere, tætte kunderelationer og innovative løsninger er vi klar til at tage Nobly til næste niveau,” afslutter Morten Have.

Aktuelt

Bliv opdateret på det nyeste fra vores verden

Job hos Nobly

Se aktuelle stillingsopslag