De danske bankdatacentraler leverer IT-systemer til finanssektoren, og i Danmark findes der tre store datacentraler, som udvikler og drifter IT-løsninger til stort set alle danske banker og sparekasser. Fælles for dem er en kommende IT-transformation.
En af de danske datacentraler er BEC, som leverer IT til blandt andre Nykredit, Spar Nord Bank og Nationalbanken. Den adm. direktør i BEC, Jesper Nielsen, har tidligere fortalt til FinansWatch, at datacentralernes sværeste opgave bliver at udfase gammel teknologi:
”På den lange bane er den største udfordring for os, at vi skal finde ud af, hvordan vi kommer ind i en verden af ny teknologi, og i hvilken hastighed vi udfaser vores legacy systemer.”
Datacentralerne er mastodonter i finanssektoren, som skal gennemgå en transformation til nyere teknologi, og for topchefen i BEC er løsningen helt klar.
”Vi får behov for en masse partnerskaber,” siger Jesper Nielsen til FinansWatch.
Strategiske partnerskaber er vejen frem
Kravene til teknologi udvikler sig hele tiden. Nye produkter skal løbende udvikles, og øget compliance skal håndteres. Governance er kommet for at blive, og det bliver kun mere omstændigt og omfattende at håndtere stigende krav til eksempelvis antihvidvask.
”Tiden er kommet til, at de etablerede finansielle aktører skal indgå nye partnerskaber. Det sikrer, at man får dæmmet op for de nye digitale frontløbere i den finansielle sektor,” siger Christoffer Nielsen, markedschef for Bank & Finans hos Nobly.
Han pointerer i den forbindelse, at det er helt rigtigt set af BEC, at de vil opprioritere løsninger, der allerede er til rådighed ved at indgå strategiske partnerskaber med specialister inden for hvert deres område.
”Der er rigtig lang vej endnu, og det er en enorm transformation fra gammel teknologi til ny teknologi, som skal deles op i flere faser. Datacentralerne har derfor også indset, at de ikke nødvendigvis skal være eksperter på det hele,” siger Christoffer Nielsen.
Netop den pointe understreger en aktuel rapport fra den internationale konsulentvirksomhed McKinsey. I rapporten ’Reshaping retail banks: Enhancing banking for the next digital age’ bliver det blandt andet fremhævet, at bankerne i fremtiden skal udvikle digitale platforme, der understøtter hele værdikæden i banken. Bankerne skal desuden udvikle en omfattende datainfrastruktur og digital marketingmotor, som tilbyder personaliserede budskaber, der forudser individuelle kundebehov.
Smidige processer sparer ressourcer
Hos Nobly ønsker man naturligvis at stille sine kompetencer og ydelser til rådighed for datacentralerne. Ved at indgå et strategisk partnerskab med Nobly vil det eksempelvis være muligt at effektivisere processerne i forbindelse med kreditscoring samt effektiv og personlig kundekommunikation.
“Grundlæggende handler det om at have adgang til rette data og kundeinformationer for at sikre et fuldt transparent billede. På den måde kan man sikre en hurtig og effektiv proces, som lever op til compliancekrav til for eksempel antihvidvask, GDPR og sætter kundeoplevelsen i fokus,” siger Christoffer Nielsen.
Nobly er et af Europas førende konsulenthuse på OnBase platformen fra amerikanske Hyland, som af Gartner Group er vurderet som den bedste Content Service løsning på markedet. Hyland har over 30 år i markedet og mere end 3500 kunder i den finansielle sektor på globalt plan. Platform kan ifølge Christoffer Nielsen skaleres op til, at en datacentral kan bruge platformen centralt og distribuere løsningerne ud til bankerne.
”Vi kan automatisere mange ressourcetunge arbejdsgange, hvor organisationen måske tidligere har løst arbejdet manuelt, brugt værdifuld tid på at genindtaste kundeinformationer, som allerede findes hos banken, mistet et oplagt åbnet vindue for mersalg til potentielle kunder, men som i stedet ikke oplever nogen proaktiv adfærd. Vi skubber vores kunders anvendelse af ny teknologi fremad – hver dag,” siger Christoffer Nielsen.
Nobly er en IT- og konsulentvirksomhed grundlagt i 2011, som gør komplekse arbejdsgange enkle ved at fokusere på effektivitet og bundlinje. I finanssektoren servicerer Nobly store nordiske finansielle virksomheder.